Vores kursus betingelser

 

Kursusbetingelser

I det følgende afsnit kan du læse om Saving Lives Førstehjælpskursus betingelser. Du er altid velkommen til at kontakte Saving Lives, hvis du ønsker et uforpligtende tilbud på et skræddersyet kursus til dig og familien, dine kollegaer eller venner. Vi står altid klar til at råde og vejlede dig ud fra vores mangeårige erfaring.

Oplysninger om Saving Lives

Saving lives ejes af:

Henrik Juul Jensen
Fjordgade 8 ( i gården )
9000 Aalborg
Danmark

Telefon: +45 50 72 99 77
CVR-nr.: 31506638
Etableringsår: 2009
Email: info@savinglives.dk
Webshops: www.savinglives.dk – www.savinglives.se – www.savinglives-kurser.dk

Har du brug for hjælp, bedes du venligst kontakte vores kundeservice.

Til Private:

Tilmelding:
Tilmelding til vores åbne kurser sker via vores online booking system på hjemmesiden.Find dit kursus og en dato, tilføj til kurv og gå til betaling, enkelt og hurtigt.
Efter din tilmelding, modtager du altid en bekræftelse på den mail-adresse du har angivet ved din booking. Tilmeldingen er først gældende, når Saving Lives har modtaget kursusgebyret og det er bekræftet,at der er nok kursister til at stille et hold ( minimum 8 kursister). Du modtager samtidig en mail på den endelige bekræftelse.

Betal med Mobile Pay/PAII og Kreditkort:
Du kan nu betale for din kursusplads med MobilePay, PAII samt alle kendte betalingskort som dankort, visakort, MasterCard, med mere . Dine transaktioner er selvfølgelig altid gebyrfri, når du booker kursusplads hos os.

Når du klikker og vælger at benytte dit betalingskort, stilles du automatisk videre til vores betalingsside på Quickpays sikre server. Indtast her dine kortoplysninger og godkend din tilmelding, hurtigt, let og enkelt.

Til orientering hæves ingen penge på dit kreditkort før kurset er bekræftet, de står blot som reserveret.
For at sikre dig maksimal beskyttelse af dine kortoplysninger samarbejder vi med Quickpay, som er godkendt af NETS/TELLER.

I henhold til forbrugeraftaleloven er der 14 dages fortrydelsesret ved e-handel. Kurser og andre aktiviteter købt på denne portal er derfor omfattet af denne fortrydelsesret.

Aflysning – ændringer:
Kurser, der ikke opnår fornøden tilslutning, aflyses eller sammenlægges. Du vil som kursist blive orienteret om dette senest 2-3 dage før kursus datoen. Tilmeldte kursister tilbydes andet kursus eller tilbagebetaling af kursusgebyret. Du bedes selv holde øje med vores hjemmeside, hvor vi holder dig og andre kursister opdateret angående hvorvidt vi har nok tilmeldte kursister eller ej. Minimum antal kursister per hold er pt. 8 personer pr. hold. Saving Lives forbeholder sig retten til ændring af hold, mødetid, lokale eller lærer.

Fortrydelse og afmelding:
Tilmelding er bindende uanset betalingsform, og uanset om du møder op eller ej. Afmelding og tilbagebetaling kan uanset årsag ske indtil 7 dage før planlagt kursusstart, med mindre andet er oplyst. Ved afmelding senere end 7 dage før kursus start, betales kursusgebyret ikke tilbage. Dette gælder også i de tilfælde, hvor en deltager bliver forhindret i at deltage. Overflytning til andet hold kan kun ske efter aftale med Saving Lives.

Start og slut:
Kurset starter, når det nødvendige antal deltagere (minimum 8 personer) har tilmeldt sig og betalt kursusgebyret. Kurset slutter når det anførte timetal er opnået. Oplysning om tid og sted står normalt på din bekræftelse, men du kan også finde informationen på vores kursusside. Der afholdes altid løbende pauser under kursusforløbet.</p>

Bøger og krav til materialer:
Alt undervisning og materialer er med i prisen. Der udleveres enten førstehjælpshæfter eller bøger, afhængig af kursets længde. Efter endt kursus udstedes der et godkendt førstehjælpsbevis til de deltagere, som fuldfører kravene. En forudsætning for at bestå er, at du er til stede i samtlige af kursets lektioner og at lektionerne bliver gennemført på tilfredsstillende vis.

Henvendelser angående ovenstående bedes rettet til:
Saving Lives – Tlf: 50 72 99 77

www.savinglives-kurser.dk – info@savinglives.dk

Vi underviser alle vores private kursister I vores indbydende kursuslokaler på adressen:
Fjordgade 8, ( i gården ), 9000 Aalborg.

Virksomhedskurser:

Du har som virksomhed mulighed for, at finde et kursus som netop du finder interessant og som samtidig passer jeres behov og ønsker. Når du har fundet det rettet kursus, bedes du indsende kontakt formularen sammen med en passende dato og tid for afholdelse af kurset. Efterfølgende modtager i pr. email en endelig bekræftelse på kurset. Her kan du læse mere om betingelserne for kurset samt anden nødvendig information du som kunde skal tage i betragtning inden kursusstart.

Efter evt. accept fremsender vi din endelige kursusbekræftelse samt faktura. Hvis du skal betale med EAN-nummer bedes dette fremsendes til os pr. mail. Virksomheden kontaktes evt. af instruktøren 1-2 dage før afholdelsesdato, for at bekræfte kurset samt at drøfte eventuelle ændringer og vigtige oplysninger, som instruktøren skal tage i betragtning.

Til orientering underviser vi primært i jeres virksomhed, med mindre andet aftales.

Der tages forbehold for evt. sygdom, i dette tilfælde aftales ny kursusdato med virksomheden.

Kursuspriserne på vores kursus site vises eksklusiv moms. Kursus prisen er pr. hold. Kurset er inkl. alle materialer, beviser, bøger eller hæfter, kørsel i nordjylland. Der pålægges et mindre kørselsgebyr ved kurser på Fyn og Sjælland til dækning af broudgifter og befordring.

 

Aflysning af kursus:
Der tages forbehold for evt. sygdom. Hvis Saving Lives er nødsaget til at aflyse et kursus pga. sygdom, findes der en ny kursusdato i samråd med virksomheden.Det er muligt, at lave specialaftaler med hensyn til betalingsbetingelser, hvis man har lavet serviceaftale med Saving Lives. Hvis virksomheden tegner en længerevarende kursusaftale med Saving Lives, ydes der gode rabatter. Dette aftales individuelt med Saving lives. En beskrivelse af vores kursusrabatkort evt.</p>

Betalingsbetingelser:
Afbestilling af kurset, eller ændring af kursusdato er vederlagsfrit indtil en måned før kursusstart. Ved ændring af dato eller afbestilling af kursus indtil 14 dage før kursusstart, betales 50 % af den aftalte kursuspris. Ved afbestilling af kursus senere end 14 dage før kursusstart, vil det betalte beløb ikke blive refunderet. Faktura betales normalt af kunden senest 14 dage før kursusstart, for at sikre kursusdatoen i vores planlægning og fastholde kunden på kursus datoen..</p>

Nogle virksomheder faktureres elektronisk. Dette sker helt automatisk når vi modtager jeres EAN-nummer. Dette sker også mindst 14 dage før kursusstart. Alle fakturaer fremsendes pr. email.

I tilfælde af rykkere:

Ved overskridelse af betalingsfrist fremsendes den første rykker efter 5 dage. Der tillægges 100,00 kroner i rykkergebyr, samt 1,5% renter de løbende måneder.

Ved overskridelse af betalingsfrist på første rykker, fremsendes rykker nummer 2 efter 10 dage. Der tillægges yderligere 100,00 kroner i rykkergebyr, samt 1,5 % renter de løbende måneder.

Ved overskridelse af betalingsfrist på rykker nummer 2, fremsendes der en inkassoskrivelse efter 10 dage. Der tillægges 100,00 kroner i inkassogebyr, samt 1,5 % renter de løbende måneder.

Vis mere
Hvorfor vælge os ?

Alle kursister modtager undervisning af dygtige ambulance-reddere og brandmænd.Saving Lives garanterer, at kvaliteten af vores kurser er i top og på et niveau, hvor alle kan være med.

  • Professionel undervisning
  • Vi har over 20 års erfaring
  • Attraktive priser og rabataftaler
50 72 99 77
Mere information
Der ingen produkter i kurv